Fotograf: Peter Bay Isak / @photobayisak
Skribent: Peter Bay Isak
En aften med fuld gas: Cameron Whitcomb og Benjamin Steer tryllebandt Store Vega
Benjamin Steer: Den følsomme fortæller med glimt i øjet
Koncerten blev åbnet med danske Benjamin Steer – et navn, som de fleste nok snart skal vænne sig til at høre oftere. Kendt fra mindre klubscener og med et par stærke singler bag sig, viste han med overbevisning, hvorfor han er et af de mest lovende navne på den hjemlige americana- og country-scene. Med sin karakteristiske, lidt ru stemme og en evne til at kombinere følsomhed med en stærk tilstedeværelse, fik han hurtigt varme i salen. Hans sæt spændte fra hjerteskærende ballader til mere uptempo, næsten bluegrass-lignende numre, og det hele blev leveret med en nerve, der føltes både ægte og gennemtænkt.
Steer kommunikerede direkte med publikum mellem numrene, med en underspillet charme, der tydeligt vakte sympati hos de fremmødte. Han blev mødt med ægte begejstring – ikke kun som opvarmning, men som kunstner i sin egen ret. Med lidt held – og samme gåpåmod som hans canadiske kollega – kunne man godt forestille sig Steer på et hovednavn-plakat i Store Vega om få år.
Cameron Whitcomb: Et powerhouse af rå country-energi
Hvis nogen havde forventet en stille countryaften, blev de hurtigt klogere. Da Cameron Whitcomb entréede scenen, var det som at slippe en tornado løs i Store Vega. Den unge canadier, der blev kendt via American Idol i 2022 og siden har skabt sig et navn med sin særegne vokal og uortodokse tilgang til countrygenren, lagde hårdt fra land og gav ikke publikum en chance for at trække vejret før flere numre inde i settet.
Whitcomb er alt andet end poleret Nashville-country. Hans lyd trækker på outlaw-traditionen fra artister som Waylon Jennings og Hank Williams Jr., men tilsætter et moderne twist af rock’n’roll og en punket attitude, der gør hans optræden både uforudsigelig og uimodståelig. Det er country med støv på støvlerne, blød hat og skrigende guitarer.
Hans band spillede med en tightness, der gjorde det muligt for Whitcomb at kaste sig ud i de vilde vokale udskejelser, som publikum elsker ham for – og som man næppe hører hos nogen anden i samme genre lige nu. På scenen var han konstant i bevægelse, og på et tidspunkt sprang han faktisk ud over scenekanten, helt tæt på de forreste rækker, hvor han sang midt i publikum. Det var ikke bare en koncert – det var et show.
Han spillede de største hits fra sine to tidligere EP’er, men højdepunktet for mange var smagsprøverne på hans kommende album, som udkommer næste måned. Et par af de nye numre – herunder en særligt stærk ballade med arbejdstitlen “Whiskey Skies” – lover godt for næste kapitel i Whitcombs karriere. Det er tydeligt, at han er ved at modne som sangskriver, uden at miste den rå nerve, der har gjort ham til et kultfænomen.
Store Vega: Intimitet og energi i perfekt balance
Der er noget helt særligt ved Store Vega. Salens intime størrelse og varme lyd gør den ideel til artister, der leverer med hjertet uden filter – og det var netop, hvad der skete denne aften. Der var ikke mange centimeter mellem scene og publikum, og både Steer og Whitcomb udnyttede det fuldt ud. Publikum blev ikke blot tilskuere, men en aktiv del af oplevelsen. Sveden dryppede, guitarerne hylede, og stemningen nåede sit klimaks flere gange i løbet af aftenen.
Det var en koncert, hvor countryen fik nyt liv – ikke som noget bedaget og nostalgisk, men som en levende, pulserende genre med både følelse og fart. En påmindelse om, at country i dag ikke nødvendigvis handler om pickup trucks og hjertesorg, men om oprigtighed, energi og kunstnere, der tør blotte sig og gå all-in.
Konklusion: Countrymusikken lever – og den er vild
Cameron Whitcomb viste med al tydelighed, at han ikke bare er endnu et countrynavn, men en af dem, der rykker ved genrens grænser og publikum med sin eksplosive tilstedeværelse. Sammen med Benjamin Steer skabte de en koncert, der både var inderlig og elektrisk – og som efterlod Vega fyldt af mennesker, der nok lige skulle bruge et øjeblik til at lande igen.
En aften, man ikke glemmer foreløbig.
