Pretty Maids viste klassen i Amager Bio: En triumf for dansk hard rock
Veteranerne fra Horsens beviste, at de stadig kan ryste væggene og samle generationer
En aften med sved, soloer og storhed
Amager Bio var tæt på kogepunktet fredag aften, da Pretty Maids endnu en gang indtog scenen – og leverede det, de gør bedst: klassisk hard rock med både hjerte, tyngde og tidløs karisma. Foran et loyalt publikum, der spændte over både grånende nakker og unge headbangere i band-T-shirts, leverede bandet et sæt, der både hyldede fortiden og understregede deres fortsatte relevans.
Rødderne intakte – og stemmen stærkere end nogensinde
Ronnie Atkins, som har kæmpet mod alvorlig sygdom de seneste år, trådte ind på scenen med en autoritet, der kun kan komme af erfaring og overlevelse. Hans vokal sad præcist, råt og med den samme passion, som gjorde ham til en af Europas mest respekterede frontfigurer i 80’erne og 90’erne. Hans indlevelse og kontakt med publikum var rørende – især under sange som "Little Drops of Heaven" og "Savage Heart", hvor han fik salen til at gynge af fællessang og lysende mobilskærme.
Guitarer som skar igennem alt
Ken Hammer, bandets medstifter og evige riffmaskine, leverede en opvisning i, hvordan man kombinerer melodisk sans med ren guitarpower. Soloerne sad lige i skabet, og det var tydeligt, at kemien mellem bandmedlemmerne stadig er knivskarp. Særligt "Red, Hot and Heavy" og "Future World" rev taget af salen – med både publikum og band i fuld ekstase.
Lyden i Amager Bio var som altid skarp og kontant, og den intime sal fungerede som perfekt ramme for Pretty Maids’ hårdtslående, men melodiske univers.
Et publikum der bar historien videre
Det var tydeligt, at publikum var kommet for mere end bare en nostalgitrip – det her var ægte fans, mange med trøjer fra koncerter årtier tilbage. Men der var også yngre ansigter, som sang med på hver linje. Det var et billede på noget, der går igen med Pretty Maids: De har aldrig været moderne – men de har altid været ægte. Og det mærkes.
En afslutning med nerve og næver
Koncerten sluttede som den skulle – med et brag. "Back to Back" satte punktum med eksplosiv energi, og da bandet takkede af og tog imod den rungende applaus, kunne man mærke det: Dette var ikke bare endnu en koncert. Det var en sejr – for musikken, for overlevelsen, og for et band, der stadig mener det.
Pretty Maids i Amager Bio var en påmindelse om, at ægte rock aldrig går af mode. Det bliver bare tungere, mere ærligt – og mere nødvendigt.
