Rikke Thomsen – alene, ægte og uimodståeligt sønderjysk på Værket
En næsten udsolgt aften i Randers
Der var tæt på fuldt hus, da Rikke Thomsen torsdag aften indtog Koncertsalen på Værket. Alene på scenen formåede hun at skabe en intimitet og nærhed, som straks fangede publikum. Soloformatet gav plads til hendes særlige varme og skæve humor, og salen gav hurtigt slip og lod sig føre med.
En musikalsk rejse tilbage til Blans
Koncerten var bygget op som en fortælling om hendes opvækst i den lille sydjyske by Blans. Med smil og selvironi genoplivede Thomsen barndommens univers: drømme om Elvis, der mere handlede om at ligne ham end om at kysse ham, og strandture med discman og Bruce Springsteen på repeat. “Hungry Heart” var favoritnummeret — selvom hun tørt konstaterede, at der næppe fandtes en eneste sulten sjæleven i en by med et par hundrede indbyggere.
Et teenageværelse på scenen
Scenografien var både enkel og effektfuld. Med Converse-sko, Tilbage til Fremtiden-plakat, Playstation og en klassisk Nokia 3310 havde Thomsen skabt et nostalgisk hjørne, der hurtigt satte publikum i den rette stemning. Det blev et visuelt anker for hendes historier og gav koncerten en legende, hjemlig charme.
To sæt – én stærk sammenhæng
Koncerten var delt op i to sæt med en pause imellem, men helhedsoplevelsen stod skarpt. Thomsen balancerede fint mellem det rørende og det humoristiske. Hun kunne på få sekunder skifte fra en stille eftertænksomhed til højt grin blandt publikum — uden at miste nerve eller autenticitet.
Dialekten, charmen og nærværet
Rikke Thomsen er ganske enkelt charmerende. Hendes sønderjyske dialekt er en naturlig del af hele hendes kunstneriske udtryk, og den blev modtaget med stor varme fra randrusianerne, som hun på kærlig vis lærte at holde af det sønderjyske. Hun delte ud af sine minder med en ægthed, der gjorde, at man mærkede personen bag sangene.
En koncert, der bliver siddende
Aftenen på Værket viste en kunstner, der ejer sin historie og formidler den med både musikalitet, humor og hjerte. Man gik derfra med følelsen af at have været tæt på — ikke kun på sangene, men på mennesket bag dem. En nærværende og stærkt personlig solokoncert, der sendte publikum hjem med varme smil og fyldte hjerter.
