Anmeldelse: Scorpions på Skive Festival – Stadig skarpe efter alle disse år
Scorpions beviste onsdag aften, at klassisk rock aldrig går af mode. En aften med store følelser, tordnende riffs og et publikum, der var med hele vejen.
Tyskerne har ikke glemt, hvordan man leverer et show
Skive Festival lagde onsdag aften scene til et sandt rockbrag, da tyske legender Scorpions indtog hovedscenen foran et massivt publikum. Og hvilken optræden det blev. Fra første tone stod det klart, at bandet – der har eksisteret i over 50 år – stadig kan tænde gnisten.
Der var ingen slinger i valsen. Med sange som "Big City Nights", "The Zoo" og det ikoniske "Rock You Like a Hurricane" viste Scorpions, at de ikke er kommet for at spille på rutinen, men for at give publikum en uforglemmelig oplevelse.
Klaus Meine – stemmen holder stadig
Frontmand Klaus Meine, nu i midten af 70’erne, har stadig den karakteristiske stemme i behold. Hans vokal var både kraftfuld og følsom, især under "Send Me an Angel" og naturligvis den tidløse "Wind of Change", hvor hele pladsen sang med i en smuk fællesskabsfølelse, der løftede stemningen til noget næsten spirituelt.
Gitarduoen Rudolf Schenker og Matthias Jabs sprøjtede solos og riffs ud med både præcision og passion – og det klædte festivalens store scene. Det var tydeligt, at de stadig elsker at stå deroppe.
Nostalgi møder nutid – uden støv på læderjakken
Selv om koncerten var præget af nostalgi, blev det aldrig støvet. Lyden sad lige i skabet, og sceneshowet – med lys og storskærmsprojektioner – gav koncerten en moderne kant, der passede perfekt til festivalens unge såvel som modne publikum.
Scorpions formåede at samle generationer i et fælles rockunivers, hvor det eneste, der talte, var musikken og den fælles oplevelse.
Et hjertevarmt farvel eller endnu en ny begyndelse?
Der gik rygter om, at dette kunne være bandets sidste danske festivalkoncert – og hvis det var tilfældet, så forlod de scenen med manér. Da sidste akkord rungede ud i sommernatten, var det ikke kun en koncert, der sluttede – det var et kapitel, der lukkede med stående bifald.
Men helt ærligt? De spillede med en vitalitet, som pegede mere fremad end bagud. Måske er der alligevel lidt mere storm i denne rock-orkan.
