Skribent: Peter Bay Isak
Foto: Peter Bay Isak / @photobayisak - Rolf Meldgaard / @rolfrawphotos
Bag scenetæppet: MONO og idéen bag festivalen
Årets MONO Goes Metal Fest rammer Monorama i Åbyhøj lørdag den 15. november med en kraftfuld line-up og en særlig historie; det er mere end bare en koncert, det er klimaks på et målrettet udviklingsforløb gennem MONO Masterclass. Øvelokalerne og koncertrummet drives af Musikforeningen MONO, der siden 2001 har været et vigtigt hjørne af det rytmiske musikmiljø i Aarhus – et sted, hvor ambition, fællesskab og faglig udvikling mødes.
MONO fungerer ikke bare som scene: Det er et talentakselererende miljø. For mange unge og mellemstadie-bands betyder MONO en sjælden åbning til professionel vejledning, netværk og realisering af drømme på større scener.
Hvad er MONO Masterclass? – Fra øvelokale til spotlight
Kernen i festivalen er MONO Goes Metal Masterclass, et karriereforløb skræddersyet til fire udvalgte metalbands. MONO.DK De får fire intensive workshops: fokus på forretning, regnskab, skat og banddrift – alt sammen med erfarne oplægsholdere fra branchen – samt personlig sparring med mentorer.
Det er ikke kun teori: Forløbet kulminerer i en plads på scenen til selve festivalen – det er for mange bands en gylden mulighed for at gå fra øvelokale til live-publikum og brancheeksponering. Derudover afvikles et netværksarrangement samme dag som festivalen, hvor deltagerne kan møde bookere fra store nationale og internationale festivaler som Copenhell og Summer Breeze.
Formålet med Masterclass-forløbet er klart: at gøre bandets drift og karriere mere gennemsigtig, overskuelig og bæredygtig. MONO ønsker ikke bare at støtte talent, men at ruste dem til at være deres egen forretning og lykkes professionelt.
KRØYER (Special act)
KRØYER kom som et spændende special act og tilførte aftenen en anden type dramatik. Hvis man har hørt om Ditte Krøyer, så har man også hørt om VULVATORIOUS, som har spillet flere gange på dette års Copenhell 2025. Men i aften var KRØYER alene på scenen med et solo-projekt, og her blev det sat i metal-ramme. Hendes performance var malerisk, næsten poetisk, med et scenearbejde som stod som en bunke metal svejset som en ederkoppe, Hendes musik lå et sted mellem det eksperimenterende, hardcore og techno hvilket gjorde hendes optræden til et højdepunktsøjeblik, hvor det kunstneriske og det tunge smeltede sammen.
KRØYER har netop udgivet den første single "GAS STATION", som blev udgivet 14. november, så vi var vidne til en sand premiere. Vi glæder os i spænding til, at følge hvor KRØYER tager dette solo-projekt hen. Helt konkret, så glæder vi os til d. 4. april 2026 på Hotel Cecil, hvor vi har hørt, at der er release på en EP!
KRØYER har netop udgivet den første single "GAS STATION", som blev udgivet 14. november, så vi var vidne til en sand premiere. Vi glæder os i spænding til, at følge hvor KRØYER tager dette solo-projekt hen. Helt konkret, så glæder vi os til d. 4. april 2026 på Hotel Cecil, hvor vi har hørt, at der er release på en EP!
802
802’s optræden til MGM Fest var særlig – også fordi deres dokumentar “1986 Forever” blev vist tidligere på aftenen i MGM Bio. På scenen viste de sig som erfarne musikere med en stærk visuel og auditiv identitet. Deres sæt var både legende og præcist, med melodiske hooks, tunge riffs og en performance, der tydeligt viste, at de er vant til at tænke storladent – men også til at være personlige. Publikum, der havde indåndet deres historie via filmen, kunne nu se bandet leve og ånde deres musik lige foran dem, hvilket skabte et følelsesmæssigt resonant øjeblik.
PERMANOIA (tidl. Rottefænger)
Under deres nye navn PERMANOIA leverede bandet en optræden, der bar tydeligt præg af transformation. Rottefænger-navneændringen signalerer en modenhed og selverkendelse, og dette kom til udtryk i deres sæt: hypnotiske grooves, et komplekst samspil mellem hårde riffs og luftige, melankolske partier, og en vokal, der borede sig ind i tekster om uro, sindslidelse og eksistentiel usikkerhed. De havde publikum fanget fra første sekund, og deres performance var en påmindelse om, hvor langt et band kan nå, når de får støtte, vejledning og troen på deres eget udtryk.
SWARTZHEIM
Swartzheims performance til MONO Goes Metal Fest var et højdepunkt, der viste, hvorfor de har opbygget en stærk ry som liveband – og hvorfor de er et navn, man bør holde øje med. Fra det øjeblik, de gik på scenen, satte de tempoet og tonen: ingen langsomme introer, ingen overflødige pauser – bare ren, ukompromitteret aggression.
Deres shows til større festivaler som Wacken og Copenhell har allerede vist, at de kan tage kampen op mod sceneveteraner. Swartzheim+1 Her på Monorama føltes det som om, de havde hjemmebane: Publikum blev revet med af deres energi, og de aggressive, hurtige numre ramte som kastet lyn – men med en præcision, der vidnede om modning og samspil.
Sangene fra deres repertoire – med numre som “Spitting Nails” og “Wounds” (seneste single) – skabte en dynamik mellem rå vrede og øjeblikke, hvor bandet lod temaer som skyld, frustration og eksistentiel uro få plads til at ånde. GRIMM Gent “Wounds”, som ifølge bandet kredser om “dine fejl og de dårlige beslutninger, som altid lurer i baggrunden”, fik et særligt intenst udtryk live.
Lyden på Monorama var velbalanceret – selv i de mest kaotiske passager stod hver enkelt instrument tydeligt frem, og vokalen var skarp og klar uden at miste sin rå kant. Det var teknisk solidt og samtidig følelsesmæssigt engagerende.
Terminalist
Terminalist gik på scenen med en intensitet og beslutsomhed, der tegnede dem som et band, man skal holde øje med. Deres lyd var rå og organisk, med et arsenal af kraftfulde riff, dybe grooves og vokal, der skiftevis brød ud i skrig og mere dæmpede, mørke melodier. De havde publikum i sin hule hånd – deres energi var smittende, og deres samspil viste, at de har arbejdet meget med at få distinkte dynamikker frem. Det var en optræden med kant, kompromisløshed og en stærk mission.
Blodmåne
Blodmåne leverede en af aftenenes mest brutale og atmosfæriske optrædener. Deres progressive blackened death metal rasede igennem Monoramas vægge med en skønsom balance mellem lynhurtige riffs, tekniske passager og mørk melankoli. Fra deres første brutale akkord til de sidste resonante toner var det tydeligt, at bandet ikke kun har arbejdet med deres lyd under masterclass-forløbet, men også har fået styrket deres scenetilstedeværelse. Publikum reagerede med respektfuld fascination – det var en demonstration af både teknisk kunnen og følelsesmæssig pondus.
Selvom BLODMÅNE er forsangerens Elias' solo-projekt, og der har været udskiftning i bandet undervejs - så er vi spændte på hvad deres næste skridt bliver!
Selvom BLODMÅNE er forsangerens Elias' solo-projekt, og der har været udskiftning i bandet undervejs - så er vi spændte på hvad deres næste skridt bliver!
Hvorfor man bør følge med næste år
MONORAMA har på kort tid udviklet sig til et af de mest markante initiativer i dansk metal. Det fungerer som en samlende platform, hvor både etablerede navne og nye talenter får mulighed for at blive eksponeret, netværke og udvikle sig.
Næste år bliver interessant, fordi MONORAMA har tendens til at udvikle sig for hver udgave. Der kommer ofte:
Næste år bliver interessant, fordi MONORAMA har tendens til at udvikle sig for hver udgave. Der kommer ofte:
* Nye bands, der kan blive morgendagens store navne *
* Udvidede aktiviteter, som fx showcases, festivalformater, samarbejder med venues, paneler eller masterclasses *
* Muligheder for fans til at komme helt tæt på vækstlaget *
* Fællesskabsaktiviteter, der binder hele miljøet endnu stærkere sammen *
Hvis man følger MONORAMA, følger man samtidig udviklingen i dansk metal på tætteste hold.