Stefan Straten
Spotlight på fotografen
Når lyset blinker, guitaren hviner og publikum jubler, er der én gruppe, der altid står klar helt tæt på scenen - koncertfotograferne. De fanger øjeblikkene, vi andre husker som magiske, og de gør det ofte med kameraet presset op til øjet midt i kaosset foran scenen. På Showscenen.dk vil vi gerne hylde de mennesker, der gennem deres linser giver os billeder, der fortæller historier, man næsten kan høre og mærke.
Hver måned sætter vi fokus på én koncertfotograf her i Danmark - ikke nødvendigvis én, der er tilknyttet Showscenen.dk - men én, du måske har set i fotograven på dit yndlingsspillested eller foran scenen på sommerens festivaler. Vi dykker ned i deres baggrund, arbejdsmetoder og personlige syn på livefotografi - og sender samtidig et kæmpe klap på skulderen til alle, der står bag kameraet og foreviger musikken.
Hvad fotograferer du med, og har du nogle yndlingsobjektiver?
Det hele startede med, at jeg for over 10 år siden begyndte at tage koncertbilleder med et Canon 6D. Det har fulgt mig lige siden - men i efteråret 2025 havde kameraet en nærdødsoplevelse til Witch Club Satan i Lille Vega, hvor der blev spyttet teaterblod ned i mekanikken, så flere dele nu sidder fast. Derudover har jeg de seneste år haft et 5D mark IV med mig rundt, og for nyligt investerede jeg i et R6 mark II.
Jeg har ikke et decideret yndlingsobjektiv. Egentlig tror jeg mest af alt, at det handler om at kunne være “til stede” og værdsætte musikken og den enkelte optræden - så skal der nok komme nogle gode skud ud af det.
Witch Club Satan
Yard Act
Har du en signaturstil i din redigering eller en særlig æstetik i din fotografering?
Det, jeg går mest op i, er at forsøge at fange momenter, der viser den energi og stemning, der er til koncerten. Forhåbentlig kan jeg være med til at genskabe momenter hos de koncertgængere, der deltog ved koncerten - eller give en fornemmelse for dem, der ikke var med.
Copenhell
Syl x Eyes
Hvordan og hvornår begyndte du at fotografere koncerter eller musik?
Tilbage i 2012 var jeg med til at lave video-interviews for Copenhell med bl.a. Slayer, Anthrax, Gojira og Lamb of God. Med mit kamera-armbånd havde jeg også adgang til at tage mit kamera med foran scenerne, så jeg tog lidt billeder af forskellige bands for sjov. Kort tid efter var RockFreaks på udkig efter en fotograf; så jeg sendte mine billeder afsted, og de gav mig en chance. Jeg har været fotograf for RockFreaks lige siden.
Det har altid været en fantastisk hobby for mig at tage billeder med bands, jeg holder af - og det er det stadig.
Gabestok
Har du et nicheområde eller en bestemt genre, du foretrækker at fotografere?
Musikken har altid fyldt meget, og det afspejler sig også i min fotografering. Jeg lytter meget til rock og metal, og derfor bliver det især også de koncerter, hvor jeg har kameraet med. Genren har en helt særlig energi og intensitet, som er spændende at arbejde med visuelt (jeg tager dog også billeder af andre genrer).
Det giver en fordel at kende musikken godt, fordi det gør det nemmere at forudse øjeblikke og fange de gode situationer, så billederne ikke bare bliver “dokumentation”.
Vulvatorious
Hvordan griber du det an at indfange energien og atmosfæren i dine billeder fra
Jeg har altid mest set mig selv som en del af publikum, og ikke som en, der “kommer udefra”. Det betyder, at jeg fotograferer med udgangspunkt i oplevelsen og dér, hvor energien opstår. Nogle gange helt bogstaveligt midt i et moshpit. Jeg leder ikke nødvendigvis efter perfekte billeder, men efter de øjeblikke, der føles ægte, hvor forbindelsen mellem scene og publikum er tydelig.
Disturbed
Idles
King Gizzard
Employed To Serve
Har du fotograferet nogle af dine yndlingskunstnere eller events? Hvad betragter du som dine største resultater indtil videre?
I min gymnasietid havde jeg altid et engangskamera med til koncerter. Et af de største øjeblikke var, da Linkin Park spillede i Pumpehuset. Billederne var langt fra perfekte - taget med én hånd over hovedet i en moshpit - men der kom noget med hjem, og oplevelsen var enorm. Det, der for alvor står tilbage, var deres nærvær: Bandet satte sig efter koncerten på scenekanten, hvor de talte med publikum og endte senere i foyeren, hvor de drak øl og skrev autografer. Det gjorde et stort indtryk og var med til at cementere interessen for at indfange og gemme koncertoplevelser.
I november 2025 modtog jeg prisen for årets publikumsbillede ved Gaffa Photo Awards. Det var en stor anerkendelse, der står som et af mine hidtil største resultater som koncertfotograf.
Årets publikumsbillede v. Gaffa Photo Awards 2025 - Copenhell
Linkin Park
Hvis alt var muligt - hvad ville være dit drømmefotoprojekt eller din drømmeopgave?
I 2008 tog jeg på interrail for at se Rage Against the Machine i Portugal. Det står stadig som en af de bedste koncertoplevelser nogensinde, og det er min største drøm at tage billeder af dem.
Hvad er én ting, du gerne vil opnå?
At folk nyder mine billeder, og at bands gerne vil dele dem.
Hvem i det kreative miljø har inspireret dig eller hjulpet dig på din rejse?
Dem, i det kreative miljø, der har har inspireret mig mest - og bliver ved med at gøre det - er helt klart de mange bands, jeg får lov at tage billeder af.
Hvis jeg skal fremhæve én ting, der har hjulpet mig på min rejse, vil jeg pege på RockFreaks. De tog en chance i at tage en amatør-fotograf ind som mig i sin tid, og det er inspirerende at se den mængde arbejde, som alle ligger på det site.
Derudover er de fleste koncertfotografer virkelig søde og gode til at hjælpe hinanden! Det har jeg selv nydt godt af.
Boku Yout
Dirty Honey
Hvilken misforståelse vil du gerne aflive – eller har du en stærk holdning til udfordringerne eller livet som koncertfotograf?
Koncertfotografi er ikke bare at møde op og tage nogle billeder. For de fleste er det frivilligt arbejde, men som kræver mange timer: transport, selve koncerten, udvælgelse af billeder, efterbearbejdning, SoMe osv. Det er drevet af passion, ikke af økonomi.
Derfor betyder anerkendelse også noget – at mærke, at arbejdet bliver værdsat. Det kan være så simpelt som f.eks. et like, lidt feedback, billeder der bliver delt eller et tak fra bands.
Og så er der dem, der går skridtet videre. Som Katla, der har kvitteret med både t-shirts og limited vinyl – kærlighed og Satan!
Et andet minde i den kontekst, var da Chris Cornell spillede i DR Koncerthuset, mens jeg stadig var ny som koncertfotograf. Efter koncerten blev jeg kontaktet af hans management, som havde set mine billeder, og spurgt, om jeg ville fotografere ekstrakoncerten. Som tak modtog jeg et signeret eksemplar af “Higher Truth” på vinyl – som senere viste sig at blive det sidste album, han nåede at udgive.
Derudover har mine billeder bl.a. fundet vej til bogen “Mere Lys: Historien om Spids Nøgenhat” og Truckfighters’ album “Live in London”.
Katla
