Vulvatorious på Hades - Fra reserveslot til festivalhøjdepunkt
Myles aflyste - og det blev en gave
Det var en bitter pille for mange, da Myles Kennedy meldte fra få dage før Copenhell 2025. Transportproblemer, sagde de. Men da nyheden landede om, at det danske blackpunk-fænomen Vulvatorious ville tage over på Hades, blev interessen straks vakt - og med god grund. Det her var ikke bare en redningsaktion. Det blev et statement.
Ditte Krøyer: Frontkvinde med fuckfingeren højt hævet
Ditte Krøyer ER Vulvatorious. En visuel provokation, en vokal eksplosion og en kompromisløs attitude, der ikke beder om lov til noget som helst. Hanekammen var strittende, makeuppen som malet med knytnæver, og så var der sangene: “Mormors Sang”, “Cunt War” og “Fuck You Incel” - rå, politiske og ustyrligt catchy i al deres punkede raseri. Publikum skreg med, moshpittet åbnede sig, og flere end én crowdsurfede mod scenen i ren ekstase.
Pyro, punk og panderynkende poesi
Sceneshowet var, som man kunne drømme om til en festivalåbning: Pyro i et omfang, der ville gøre Rammstein misundelige, røgslør og kaotisk koreografi, som balancerede på kanten af det anarkistiske – men aldrig uden kontrol. Vulvatorious leverede musikalsk stramt, tight og med den nerve, som festivalgæster tørster efter.
Fra mobil scene til hovedattraktion
Vulvatorious plejer at turnere rundt på Copenhells mobile scene - en slags punkens evangelister på hjul - det gjorde de også i år, bare rolig! Men efter Hades-optrædenen har de tydeligt bevist, at de hører hjemme på de store scener. Publikumsmængden voksede under hele koncerten, og da sidste tone rungede ud, lød et fælles brøl, som bekræftede det: Vi har fået et nyt hovednavn i dansk metal.
Et miks, der virker
Blackmetal og punk kan virke som en umulig cocktail - men Vulvatorious ryster den så hårdt, at glasset revner. Og ud strømmer en lyd og et udtryk, som både veteraner og yngre festivalgæster kan samles om. Det var vredt, det var ærligt, og det var vildt.
Vulvatorious tog over, da det brændte på – og de satte ild i hele Hades. Copenhell elsker dem, og med rette. Mere af det her, tak!
