Foto: Olivia Olsen // @cattiicorn
Skribent: Olivia Olsen, redaktionen
EMOFEST – En nostalgisk fejring af eyeliner, guitarhooks og fællessang
EMOFEST er ikke bare en koncert – det er en kærlighedserklæring til en hel subkultur og en musikalsk æra, som har sat dybe spor hos en generation. Festivalen har turneret rundt i Europa med ét klart formål: at genoplive og fejre de største emo- og poppunk-hits fra de tidlige 2000’ere og frem til midten af 2010’erne. Forventningen er derfor ikke nye sange eller originale udgivelser, men derimod en velkurateret perlerække af covernumre, der har fungeret som soundtracket til teenageværelser, MSN-samtaler og følelsesmæssige rutsjebaneture.
Når EMOFEST rammer en by, er det med løftet om fællessang, nostalgi og et publikum, der kender hver eneste tekstlinje. Og da turnéen nåede sin hårde afslutning i København, var Poolen det perfekte sted at lade emo-ånden få frit løb.
En tidskapsel på Refshaleøen
Allerede inden første akkord blev slået an, var det tydeligt, at EMOFEST 2025 ikke bare handlede om musikken – men om identitet, minder og fællesskab. At træde ind i Poolen føltes som at åbne døren til en tidskapsel. Publikum var klædt, som om de netop var trådt ud af MySpace-æraen: tung eyeliner, grafiske band-t-shirts, stribede ærmer og et hav af slidte Converse-sko. Det var ikke udklædning, men en genoplivning af en stil, der for mange aldrig helt forsvandt.
Stemningen var fra start præget af forventning og en næsten kollektiv lettelse over at kunne dyrke en genre, som engang blev hånet, men som nu samler folk på tværs af alder og baggrund.
Hitparade af følelser
Bandet bag EMOFEST leverede et sandt arsenal af covernumre, og sætlisterne var tydeligt sammensat med respekt for både de største hits og publikums følelsesmæssige hukommelse. Der blev ikke sparet på de ikoniske numre, og allerede tidligt på aftenen eksploderede Poolen i fællessang, da tonerne af Welcome To The Black Parade af My Chemical Romance fyldte rummet.
Avril Lavignes Girlfriend bragte et mere legende og energisk element ind i koncerten, mens Sugar, We’re Goin Down af Fall Out Boy fungerede som et samlingspunkt, hvor både forsanger og publikum nærmest kæmpede om at synge højest. Hver sang blev modtaget, som var det et gensyn med en gammel ven – kendt, elsket og stadig relevant.
Publikum som medskabere
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved EMOFEST 2025 var publikums rolle. Koncerten fungerede i høj grad som et fælles projekt, hvor grænsen mellem scene og sal konstant blev udvisket. Publikum sang med på stort set hver eneste sang, ofte så højt at bandet lod mikrofonerne pege ud mod mængden.
Der var en sjælden følelse af samhørighed i rummet – en forståelse af, at disse sange engang betød alt, og at de stadig betyder noget. Det var både festligt og rørende på samme tid.
En værdig afslutning på turnéen
At EMOFEST 2025 sluttede deres turné i København, kunne mærkes. Energien var intens, næsten rå, som om både band og publikum vidste, at dette var sidste gang i denne omgang. Der blev givet alt, hvad der var tilbage i tanken, og Poolen svarede igen med en stemning, der løftede koncerten fra god til mindeværdig.
Lyden sad solidt, tempoet var højt, og selvom formatet “kun” var covernumre, føltes aftenen aldrig som en gentagelse eller en gimmick. Det var en hyldest – ærlig, kompromisløs og fyldt med kærlighed til genren.
En aften at huske
Alt i alt var EMOFEST 2025 i Poolen en fest og en aften at huske. Det var en påmindelse om, hvorfor emo- og poppunk-genren stadig lever, og hvorfor den fortsat formår at samle mennesker omkring følelser, fællesskab og musik, der nægter at dø.
For dem, der voksede op med sort eyeliner og følelsesladede tekster, var EMOFEST mere end bare en koncert. Det var et gensyn med sig selv – og et bevis på, at nogle æraer aldrig rigtig slutter.
