Fotograf: Christian Borup-Larsen // @cboruplarsen
Skribent: Mads Bloch
Suede og britpoppens mørke side
Suede blev dannet i London i 1989 og regnes som et af de centrale bands i britpop-bølgen i begyndelsen af 1990’erne. Deres selvbetitlede debutalbum fra 1993 indeholdt blandt andet sangene “Animal Nitrate”, “Metal Mickey” og “The Drowners” og gjorde dem hurtigt til et af Storbritanniens mest omtalte rockbands.
Med senere album som Dog Man Star og Coming Up cementerede bandet deres position med hits som “The Wild Ones”, “Trash” og “Beautiful Ones”. Samtidig adskilte de sig fra samtidige bands ved en mere mørk, kunstnerisk og glam-inspireret stil.
Bandet består i dag blandt andre af forsanger Brett Anderson og guitarist Richard Oakes. I september 2025 udgav de deres tiende studiealbum Antidepressants, som kredser om temaer som angst, fremmedgørelse og eksistentiel uro.
Koncerten i Royal Arena den 7. marts 2026 var bandets største danske headliner-show til dato og en del af turnéen for det nye album.
Britpop-legenderne beviser, at de stadig brænder
Brett Anderson førte publikum gennem både mørke og eufori i bandets største danske koncert til dato
Der var noget næsten paradoksalt over at se Suede i Royal Arena. Et band, der altid har haft en rå, teatralsk og næsten intim energi, stod pludselig på landets største indendørsscene. Men allerede fra første nummer stod det klart: Suede er stadig et band, der kan fylde selv de største rum med intensitet.
Da lyset dæmpede, og de første toner ramte salen, blev det tydeligt, at koncerten ikke kun handlede om nostalgi. Den handlede om et band, der stadig insisterer på at være relevant – og som stadig leverer rockmusik med både nerve og attitude.
En koncert mellem fortid og nutid
Setlisten balancerede mellem klassikere og nyt materiale. Publikum fik både ikoniske numre som “Trash”, “Beautiful Ones” og “Animal Nitrate”, men også sange fra bandets seneste album Antidepressants.
Især de nye numre fungerede overraskende godt live. De havde en mørkere, mere postpunk-inspireret lyd, som klædte koncerten og gav den en kant, der forhindrede den i at blive en ren greatest hits-aften.
Men det var naturligvis klassikerne, der for alvor fik Royal Arena til at eksplodere. Da de første toner af “Beautiful Ones” lød, forvandlede arenaen sig til et massivt fælleskor, hvor tusindvis af fans sang med.
Brett Anderson i sit rette element
Midtpunktet var – som altid – forsanger Brett Anderson.
Han bevægede sig konstant på scenekanten, ud mod publikum, næsten som om han forsøgte at skabe en klubkoncert midt i arenaformatet. Hans karisma og teatralske fremtoning er stadig en afgørende del af Suedes live-DNA.
Selv efter mere end tre årtier på scenen synger Anderson med en intensitet, der får mange yngre bands til at fremstå tamme. Han skifter ubesværet mellem sårbar crooner og desperat rockstjerne – ofte i samme sang.
Bandet bag ham leverede samtidig et stramt og energisk backingtrack, hvor især guitarerne skar igennem arenaens rum.
En koncert med nerve – ikke bare nostalgi
Der findes mange britpop-bands, der i dag primært lever af deres 90’er-hits. Suede virker ikke som et af dem.
Koncerten i Royal Arena føltes snarere som en påmindelse om, hvorfor bandet i sin tid skilte sig ud fra resten af britpop-bølgen. Der var en mørkere tone, en mere kunstnerisk ambition og en vilje til at eksperimentere, som stadig er tydelig i deres musik.
Resultatet var en koncert, der både tilfredsstillede de nostalgiske fans og samtidig viste, at bandet stadig har noget på hjerte.
