Fotograf: Peter Bay Isak / @photobayisak
Skribent: Peter Bay Isak
Delta Sleep og Hot Mulligan satte ild til Pumpehuset
Aftenen i Pumpehuset begyndte med britiske Delta Sleep – og hvilken begyndelse. Kvartetten fra Canterbury har siden dannelsen i 2010 været en markant stemme på math rock-scenen med deres tekniske præcision og følelsesladede udtryk. Med udgivelser som Ghost City og Spring Island har de bevist, at skæve taktarter og komplekse arrangementer sagtens kan gå hånd i hånd med stærke melodier.
Teknisk overskud og nærvær
Live var Delta Sleep både stramme og legende. De bevægede sig ubesværet mellem eksplosive passager og drømmende, næsten skrøbelige øjeblikke. Publikum lyttede intenst – og blev gradvist varmet op til det, der ventede.
Bandet har i lange perioder været fuldstændig DIY og selv stået for udgivelser og turnéer. Det mærkes i deres jordnære tilgang – der er ingen distance mellem scene og sal, kun fælles begejstring for musikken.
Selvom de “kun” var opvarmning, føltes det som en koncert i sig selv. En perfekt appetitvækker.
Post-emoens bannerførere: Hot Mulligan
Da Hot Mulligan gik på scenen, ændrede stemningen sig øjeblikkeligt. Hvor Delta Sleep havde opbygget intensiteten, detoneredes den nu. Det amerikanske band fra Michigan har på få år cementeret sig som frontløbere inden for den moderne post-emo-bølge – ja, man kan roligt sige, at de har været med til at definere og forme genren.
Bandet blev dannet i 2014 og fik for alvor momentum med albummet You’ll Be Fine (2020), der blev et gennembrud i emo- og poppunk-miljøet. Deres tekster balancerer sårbarhed og selvironi, og vokalen veksler mellem rå skrig og melodisk inderlighed.
Navnet “Hot Mulligan” stammer fra en intern joke blandt bandmedlemmerne – en humoristisk kontrast til deres ofte følelsesmæssigt tunge tekster.
Pumpehuset i flammer
Fra første nummer blev der moshet. Der blev stage divet. Der blev crowd surfet. Og der blev sunget med – højt. Hele Pumpehuset gyngede i takt, og det var tydeligt, at publikum havde ventet længe på netop denne aften.
Det var bandets første koncert i Danmark, men det føltes langt fra som en forsigtig debut. Tværtimod gik de til den med en selvsikkerhed, som om de havde spillet her i årevis. Frontmandens energi var smittende, og kontakten med publikum var konstant – grin, taknemmelighed og fælles forløsning.
Fællesskab, kaos og katarsis
Hot Mulligan fik sat ild til hele Pumpehuset – billedligt talt. De cementerede deres position som skabere og fornyere af post-emoen med en koncert, der balancerede kaos og kontrol perfekt. Det var svedigt, intenst og ærligt.
Stemningen var præcis, som den skulle være: et rum fyldt med mennesker, der skrålede med på hver eneste linje, kastede sig ud i hinanden i moshpitten og løftede hinanden op i crowd surfens fællesskab.
Det var alt, man kunne ønske sig af en koncert – og lidt til. Hvis dette var Hot Mulligans første møde med Danmark, så bliver det næppe det sidste.
