Fotograf: Peter Bay Isak / @photobayisak
Skribent: Redaktion
Vintermetal på Skråen – En iskold messe i sort død
Mange havde trodset gårsdagenes snestorm og var mødt op til en iskold omgang vintermetal på Skråen i Aalborg – og sikke én af slagsen. Det var dystert, kompromisløst og stemningsmættet, som sort dødsmetal nu engang skal være. Aftenen var en del af den europæiske tour med Patriarch som hovednavn, afholdt i samarbejde mellem Skråen og Aalborg Rock & Metal, og publikum fik en fuld pakke af mørke udtryk, brutale riffs og ritualistisk intensitet.
Patriarch – Messe i sneens efterskælv
Som hovednavn gik Patriarch på scenen og kaldte os til messe på en iskold fredag, stadig præget af snestormens efterskælv. Efter en lang, men absolut nødvendig changeover, blev scenen indhyllet i røgelse fra flere rygefade, der stod som liturgiske elementer rundt omkring. Stemningen var sat allerede inden første tone.
Patriarch – genfødt ud af asken fra Batushka-navnet – leverede en massiv og gennemført ceremoni. Bandet trak tråde tilbage til deres fortid, men med et klart blik rettet mod fremtiden. Med hymner baseret på gammel kirkeslavonisk, tunge 8- og 9-strengede guitarer, blastbeats fra en anden verden og bagvedliggende operatiske vokaler, skabte de en unik blanding af himmel og helvede.
Som bandet selv har udtalt om touren:
“Pilgrims from Europe, we are coming! We will kick off 2026 with 16 liturgies in familiar locations, including Germany, Denmark and the Netherlands, as well as new destinations like France and Spain. This will be the only European tour planned for 2026. We will be joined by our friends from Arkona and Hate and the lineup will also feature Halls of Oblivion and Sanity.”
Patriarch cementerede deres nye navn med en jernnæve. Fra intens crowd engagement til stærk lysproduktion stod det klart, at dette ikke blot var en koncert, men en ceremoni. En føniks, der rejser sig af flammerne – og efterlader et publikum både udmattet og opløftet.
Hate – Velkendt vold fra Polen
Efter en længere changeover indtog Hate scenen. Det polske death metal-band var velforberedte og leverede et solidt og professionelt show. Der var ikke de store overraskelser – men heller ingen slinger i valsen. Hate gjorde præcis det, de altid gør på dansk jord: leverer kompromisløs, brutal death metal med rutine og autoritet.
Det var en gentagelse, vi har set mange gange før, men stadig en effektiv én af slagsen, som holdt energien oppe i salen.
Arkona – Pagan metal uden fuldt skrud
Herefter var det Arkona, der indtog scenen. Her fandt jeg hurtigt frem til, at bandet har taget deres navn fra en borg bygget på øen Rügen, som tidligere fungerede som kultsted for guden Svantevit – dyrket i form af en kæmpe træstatue med fire hoveder. Ja, spændende – så var stemningen i hvert fald sat til pagan metal.
Arkona er grundlagt af den kvindelige forsanger Masha “Scream” Arhipova, som står for al sangskrivning og – noget atypisk – også alle growls og screams. Bandet adskiller sig fra mange andre pagan/folk metal-bands ved, at al sang foregår på russisk. Det fungerer stærkt i nogle numre, mens det i andre kan virke en smule fremmedartet. Albummet “Ot Serdca K Nebu” (“Fra hjertet til skyerne”) er et godt eksempel på deres følelsesmæssige spændvidde.
Desværre var dette en amputeret udgave af Arkona. Kun tre(ud af 5?) medlemmer stod på scenen, og til manges skuffelse var der hverken kostumer eller artefakter med. Musikalsk var det solidt – visuelt manglede noget af den storhed, man normalt forbinder med bandet.
Men Masha var et fænomen - en sand oplevelse på scenen. Energisk og nærværende, og selvom der manglede bandmedlemmer og artefakter, var alles øjne fokuseret på hende.
Men Masha var et fænomen - en sand oplevelse på scenen. Energisk og nærværende, og selvom der manglede bandmedlemmer og artefakter, var alles øjne fokuseret på hende.
Halls of Oblivion – Mørket sænker sig
Halls of Oblivion indtog scenen, og mørket blev tæt – for tæt for fotografen, men perfekt for stemningen. Det var dystert, nærværende og tungt, som var man trådt ind i et musikalsk mausoleum.
“A place where melancholy, sorrow and despair unite to create a fictional musical building made of brutal riffs and heavy words. Enter the HALLS OF OBLIVION!”
Bandet leverede en intens og atmosfærisk oplevelse, hvor følelsen af håbløshed og tyngde var bærende elementer. Ikke let fordøjeligt – men meget virkningsfuldt.
Sanity – En positiv åbning
Aftenen blev åbnet af Sanity, som leverede en rigtig fin opvarmning. De fik samlet et crowd, som dog endnu ikke var helt klar til at rykke helt op foran scenen. Alligevel åbnede Sanity flot og viste, hvordan nye og gamle kræfter kan forenes og sætte en dagsorden.
Det var en positiv overraskelse og en stærk start på en lang og kold vinteraften.
Konklusion
Vintermetal på Skråen var en succes. På trods af sne, kulde og mørke mødte publikum talstærkt op og blev belønnet med en aften fyldt med sort messe, brutalitet og stemning. Patriarch stod som aftenens naturlige højdepunkt, men hele lineuppet bidrog til en helstøbt og mindeværdig oplevelse. En iskold omgang vintermetal – præcis som den skal være.