Fotograf: Peter Bay Isak @photobayisak
Skribent: Peter Bay Isak

Oneness Tour og Santana anno 2025
Carlos Santana, den Grammy-vindende guitarlegende og medlem af Rock and Roll Hall of Fame, er stadig en ubestridt kraft i musikhistorien Royal Arena. I 2025 udgav han albummet Sentient, en retrospektiv med genudgivne perler og tre nye numre, herunder “Please Don’t Take Your Love” og “Let the Guitar Play”. Oneness Tour’en blev skudt i gang i Californien i april, fortsatte gennem Europa fra juni, og kulminerede i København den 11. august i fantastiske Royal Arena.
Rammen i Royal Arena
Royal Arena rummede koncertgængerne i sine topmoderne rammer. Aftenen bød på en siddende koncert, men med så stor energi at alle havde lyst til at rejse sig, hvilket skabte en magisk atmosfære præget af både koncentration og fællesskab.
Scenografien var diskret, men effektiv, med rullegardiner, der skjulte den øverste balkon og undgik en halvtom følelse
Santana kunne stadig – big time
Santana sad ofte på en skammel, men rejste sig i de mest intense øjeblikke, hvor hans guitarspil strålede - blødt ét øjeblik, lidenskabeligt det næste. Hans evner på guitar var stadig identisk med den, der gjorde ham berømt - rig, klar og følelsesladet.
Bandet bag ham var enestående - herunder hans kone, trommeslager Cindy Blackman Santana, der leverede en opsigtsvækkende trommesolo og viste, hvorfor hun er en af de mest respekterede trommeslagere i sin generation. Bandet var tight og levende - med stemmerne Andy Vargas og Ray Greene som dynamiske frontfigurer.
Santana talte undervejs om spiritualitet, samhørighed og betydningen af at spille live
Setlisten bestod af en række hits - men også plads til nye
Soul Sacrifice, Jin‑go‑lo‑ba, Evil Ways, Black Magic Woman / Gypsy Queen, Oye cómo va, Maria Maria, Foo Foo, Everybody’s Everything, Bass Solo, Samba pa ti, She’s Not There (Zombies-cover), Hope You’re Feeling Better, Batuka, No One to Depend On, The Game of Love, (Da le) Yaleo, Put Your Lights On, Corazón Espinado
Sammenspil, stemning og crowd engagement
Koncerten var næsten to timer lang - intenst, nærværende og uden svage øjeblikke. Selv i et siddende setup var næsten alle oppe at danse, synge og lade sig rive med. Stemningen var euforisk, men alligevel koncentreret - præcis som Santana selv lægger op til gennem sin musikalske spiritualitet og samhørighed.
Santana kunne stadig stadig - og Royal Arena blev én af de danske højdepunkter i hans strålende karriere.
Tilbage til toppen