Foto: Peter Bay Isak // @photobayisak
Skribent: Mads Bloch
Når verdensnyheder bliver til fællessang
Jesse Welles er ikke den type kunstner, der jager opmærksomheden – men den har alligevel indhentet ham. Med rødder i den alternative rockscene og en senere forankring i folk, blues og klassisk amerikansk sangskrivning har han skabt sig et særligt ståsted som både sangskriver og samfundskommentator. Hans stemme lyder, som om den har levet tusind liv, og hans tekster bevæger sig ubesværet mellem det brutalt ærlige og det næsten profetiske. Welles er blevet en kultfigur blandt musikelskere, og med millioner af streams, ros fra medier som Rolling Stone og The New York Times samt udsolgte koncerter i både USA og Europa, har han cementeret sin position. Det nyeste album, Middle (udkom 21. februar 2025), fortsætter hans erklærede mission om at “synge nyhederne” og bruge musikken som våben mod verdens uretfærdigheder.
Udsolgt forventning
Da koncerten i Amager Bio blev annonceret i starten af 2025, gik der ikke længe, før der var udsolgt. Forventningerne var derfor ikke bare høje – de var ladede. Publikum vidste, at de ikke blot skulle overvære en koncert, men et øjebliksbillede af verden fortolket gennem én mands stemme, guitar og kompromisløse blik på samtidens tilstand.
En nissehue og en engelsk Rudolf
Da Jesse Welles trådte ind på scenen, var det med en nissehue solidt plantet på hovedet. Det var den 13. december, og han lagde ud med et skævt, humoristisk greb: “Kender I Den Om Rudolf?” – naturligvis sunget på engelsk. Det var både selvironisk og afvæbnende, og allerede her stod det klart, at aftenen ville balancere mellem det legende og det alvorstunge.
At synge nyhederne
Efter den lette åbning gik Welles i gang med det, han gør bedst: at synge nyhederne. Han sang om alt det aktuelle i verden – det triste, det perfide og det ubehagelige. Om magtmisbrug, krig, ulighed og den kollektive afmagt, vi alle bærer rundt på og diskuterer i hverdagen. Det særlige ved Welles er, at han ikke prædiker; han fortæller. Med sin skarpe tunge og sit intense nærvær formår han at give stemme til de tanker og meninger, mange i salen allerede havde, men måske ikke selv kunne formulere.
Intensitet uden filter
Live skubber Jesse Welles både sig selv og sit publikum ud af komfortzonen. Koncerten i Amager Bio var rå, umiddelbar og fri for overflødige dikkedarer. Kun stemmen, guitaren og teksterne stod tilbage – og det var mere end rigeligt. Hans autenticitet var gennemtrængende, og der var øjeblikke, hvor stilheden mellem sangene sagde lige så meget som ordene i dem.
En koncert, der blev siddende
Jesse Welles forlod scenen, som han kom: uden store armbevægelser, men med en tydelig efterklang i rummet. Publikum gik ikke bare hjem med melodier i hovedet, men med tanker, der krævede plads. Koncerten i Amager Bio bekræftede, hvorfor han bliver ved med at finde sit publikum – også selvom han ikke leder efter det. Det var en aften, der både rørte og ruskede, og som mindede os om, at musik stadig kan være et sted, hvor verden bliver forståelig, om end kun for et øjeblik.
