Fotograf: Hasan Jensen
Skribent: Sofie Carlsen
Doomede Serenader Med Grå Stænk – Paradise Lost, Saturnus & Cwfen på VoxHall i Aarhus
Cwfen – Skotsk goth-doom i dunkelt skær
Første navn på scenen var det skotske Cwfen, et band der udfolder en atmosfærisk blanding af goth, doom og post-punk med en sikker sans for det teatralske. Deres sæt tjente først og fremmest som en stemningsskaber for aftenen og fik det udsolgte VoxHall til at falde ind i koncertens mørke tone. Sangerinden bar en sort maske, og med stor kropslig udstråling leverede hun vokal, der pendlede mellem poetisk melankoli og rå dramatik – en passende kraftanstrengelse til at indlede en aften i doomens tegn. Selvom numrene til tider føltes en smule ubemærkede, var der ingen tvivl om, at Cwfen lagde et solidt grundlag for de efterfølgende kunstnere.
Saturnus – Dansk doom-metal med hjerte og tyngde
Efter den skotske afstikker fulgte danske Saturnus, et legendarisk navn i doom-metalscenen siden begyndelsen af 1990’erne. Med deres langsomme, melodiske riffs og dystre atmosfære bragte Saturnus en mere klassisk side af doom-udtrykket frem. Bandet trak på materiale fra hele deres karriere – inklusive nyere numre som The Storm Within – og bevægede publikum fra meditativ melankoli til nærmest himmelflugtende introspektion. Deres performance havde færre tekniske højdepunkter, men var til gengæld båret af en ægte, følelsesmæssig tyngde, som publikum tog godt imod
Paradise Lost – Gothic metal-legender i topform
Efter supportnavnene var det tid til hovednavnet: de britiske pionerer Paradise Lost, som siden 1988 har været en af de mest indflydelsesrige aktører i gothic og doom metal-miljøet. Med en karriere på over tre årtier og senest albummet Ascension i bagagen var forventningerne tårnhøje, og bandet skuffede ikke. Sættet var sammensat med respekt for både gammel og nyere materiale, hvor klassikere som One Second, True Belief og No Celebration blev flankeret af nyere sange som Serpent on the Cross.
Lydmæssigt stod Paradise Lost stærkt — riffs’ene var tunge, og guitarmonumenterne skabte en fyldig, gotisk klangbund. Nick Holmes’ vokal varierede mellem melankolsk dybde og kontrolleret kraft, hvilket gav showet et bredt følelsesmæssigt spektrum. Selvom bandet spillede med en vis rutinering og trofasthed over for deres faste stil, var der alligevel levetid i aftenen takket være et engageret publikum, der bød på klapsalver, nodende hoveder og en intens fælles oplevelse.
Aftenen på VoxHall var mere end bare en koncert — det var en rejse gennem doomens mørke landskaber. Fra Cwfens atmosfæriske åbning til Saturnus’ følelsesladede melodier og Paradise Losts solide hovedsæt var der noget for fans af genren på alle niveauer. Publikum, der havde sikret sig billetter i tide til det udsolgte arrangement, fik en mindeværdig aften, hvor klassisk gotisk metal blev fejret med stort engagement og musikalsk kvalitet.