ANMELDELSE: Redd Kross leverede glam, fuzz og garagekaos i tætpakket HeadQuarters
AARHUS – HEADQUARTERS, TORSDAG: Der var ingen tid til opvarmning, ingen tid til at blinke. Da Redd Kross ramte scenen på HeadQuarters torsdag aften, gik de direkte til benet med deres sprudlende mix af powerpop, punk og glamrock – og det lille aarhusianske spillested blev hurtigt forvandlet til en støjende, sveddryppende fest.
40 års rockhistorie kogt ned til én aften
De færreste bands kan prale af en karriere, der spænder over fire årtier og stadig lyder så vitalt som brødrene McDonald og co. gjorde denne aften. Med rødder i det californiske punkmiljø og en kærlighed til alt fra KISS til Beatles, er Redd Kross en slags musikalsk Frankenstein – og det er netop det, der gør dem så uimodståelige live.
Fra åbneren “Lady In The Front Row” var energien i top, og publikum – et miks af dedikerede fans og nysgerrige lyttere – blev revet med fra første riff.
Garageæstetik og overskud
Der er noget uimodståeligt ved den måde Redd Kross kombinerer tung fuzz, 60’er-melodi og punkattitude. Jeff McDonald stod i front med sit smittende smil og høje vokal, mens Steve McDonald på bas leverede både grooves og grimasser i en grad, der fik flere tilskuere til at grine midt i deres headbanging.
Sættet var stramt, men aldrig poleret – præcis som det skal være, når man spiller på et sted som HeadQuarters. Her er der ingen plads til distance; det er direkte, svedigt og tæt.
Et band, der ikke er bange for farver
Visuelt og musikalsk er Redd Kross alt andet end afdæmpede. Der blev ikke sparet på hverken distortion eller attitude, og under numre som “Annie’s Gone” og “Stay Away from Downtown” var det tydeligt, at bandet stadig har både kærlighed til materialet og lysten til at spille det, som om det var første gang.
Der var noget befriende ukomplekst over det hele – som at blive mindet om, hvorfor man overhovedet forelskede sig i rockmusik til at begynde med.
En kærlig omgang kaos
Det hele peakede i den frenetiske “Mess Around”, hvor publikum ikke længere kunne holde sig i ro, og HeadQuarters blev ét stort, larmende fællesskab. Der var plads til fejl, til skæve vokaler og løse overgang – men det hele blev båret af en kæmpe kærlighed til musikken og en tydelig glæde ved at stå netop dér, lige nu.
Redd Kross er ikke et band, der forsøger at genopfinde sig selv – de ved præcis, hvad de kan, og de gør det med en spilleglæde og en charme, som mange yngre bands kunne lære af.
Konklusion
Redd Kross viste på HeadQuarters, at rock’n’roll stadig lever bedst, når det er lidt rodet, meget højt og helt uden filter. En energibombe af en koncert, der sendte publikum hjem med ringen for ørerne og smil på læberne.
