Mew sagde farvel med følsom scenefest i Aarhus
Farewell Tour åbnede med tårer, toner og tusind minder i Aarhus Congress Center
Man kunne næsten ikke trække vejret, da tonerne fra Am I Wry? No begyndte at bølge ud over publikum i det tætpakkede Aarhus Congress Center onsdag aften. Ikke fordi lyden var dårlig - tværtimod - men fordi det gik op for os alle: Det her er begyndelsen på enden. Mew har annonceret deres afsked, og første stop på deres Farewell Tour var en følelsesladet, æstetisk gennemført og næsten overjordisk koncert i Aarhus.
Et æstetisk punktum
Der var tænkt over detaljerne. Fra lysets koreografi til visuals i baggrunden, fra de subtile overgange mellem sangene til scenens stemningsfulde, drømmende univers - det hele føltes, som Mew selv gør: som en rejse ind i en følelse, du ikke helt kan sætte ord på. Bandet beviste, at de ikke blot er musikere, men kunstnere, der maler med lyd og lys.
Det var smukt. Det var sårbart. Det var ægte.
Frenglers fra alle verdenshjørner
I salen var der både Aarhusianere og argentinere. Japanske flag, mexikanske flag, tårer, latter og spontane fællessange. "Frenglers" - de mest dedikerede Mew-fans - var mødt op fra hele verden og gjorde koncerten til en kollektiv fejring af et band, der har betydet mere for mange, end de fleste popkulturelle fænomener gør.
At stå midt i et publikum, hvor LiveNation stort set havde udsolgt koncerten så snart den blev annonceret, for at synge med på The Zookeeper's Boy, giver en særlig fornemmelse i maven. En slags global fankærlighed, der kun er forbeholdt bands med sjæl.
Jonas Bjerre og stemmen der knækkede
Mew lød som Mew. Det vil sige: De lød som lydsporet til din første forelskelse, din teenage-melankoli og dine natlige gåture, da du var 24 og ikke vidste, hvad der skulle ske med dit liv. Deres musik ældes ikke - den vokser med dig.
Frontmand Jonas Bjerre sang, som han altid har gjort: klart, skrøbeligt og smukt. Men denne aften knækkede stemmen et par gange - ikke af træthed, men af følelser. Det var tydeligt, at han og resten af bandet var berørte. Mon flere i salen spekulerede på, om han holdt tårerne tilbage under Comforting Sounds?
Comforting Sounds: Et farvel i stor stil
Det hele kulminerede, naturligvis, i den sang, alle ventede på: Comforting Sounds. Som altid var det ikke bare en sang - det var en oplevelse. De ni minutter føltes som et helt liv kondenseret i én lydmur af nostalgi, kærlighed og vemod.
Folk holdt i hånden. Nogen græd. Nogen lukkede øjnene. Og da det hele var slut, klappede folk i næsten to minutter uden stop. Ingen havde lyst til at give slip.
Kongen af dansk alternativ rock takkede af - næsten
Hvis dette var Mews sidste optræden i Aarhus nogensinde, kunne det ikke være gjort smukkere. Og hvis du var så heldig at være der, har du nu en af de aftener, du vil tage med dig resten af livet. En slags Comforting Memory, om man vil.
Men vi er ikke helt færdige. Mew afslutter deres farvel i Royal Arena i København på lørdag d. 31. maj. Der venter en endnu større scene - men næppe et større hjerte end det, der bankede i Aarhus denne aften. Skal du afsted?
Tak, Mew. For det hele.
