Fotografer: Lykke Nielsen & Morten Hermannsen
Skribent: Mads Bloch
Syd For Solen 2025 - Kort og godt
Syd For Solen blev afholdt fra 7. til 9. august 2025 i Valbyparken, København - en idyllisk, grøn oase tæt på byen og med masser af luft og plads til fans i alle aldre.
Festivalen skiller sig ud ved at tilbyde en kurateret blanding af etablerede navne og nye stjerner fordelt over tre genre-tunge dage. Hver dag har sin egen musikalske identitet, så du kan skræddersy oplevelsen efter stemning
Chappell Roan åbnede døren til poppens fremtid på Syd For Solen
Efter solnedgangen over Valbyparken forvandlede Chappell Roan Syd For Solens første dag til en popteatralsk fest af queer-glitter, sårbarhed og selvsikkerhed. Iført høje hæle og et hjerte på ærmet, leverede hun en koncert, der balancerede uimodståelige hooks med rå vokal og rørende nærvær.
Højdepunkterne kom som perler på snor: “Good Luck, Babe!” blev et fællesskrig blandt publikum, mens “Red Wine Supernova” blæste gennem parken som et 80’er-klingende popmirakel. Hun tryllebandt ikke kun med sin stemme, men med sin tilstedeværelse - både flamboyant og ægte.
Roan beviste, at hun ikke bare er fremtidens popstjerne. Hun er nutidens.
Magi er mystik, og mystik er Mk.Gee
På Syd For Solen formåede Mk.Gee at forvandle sin mystiske aura til en nærværende koncertoplevelse - en guitar-antihelt, der med skæve popstrukturer og hjemmelavet, rå lyd både udfordrede og fascinerede. Selvom den store scene muligvis kastede en kløft mellem ham og publikum, lurede der under overfladen glimt af noget stort: hektiske, pludselige skrig, industrielle klange og en kompromisløs tro på sit særprægede univers. Koncerten forstærkede mysteriet - men bekræftede også, at Mk.Gee har potentialet til at redefinere den levende guitarbaserede popmusik.
CMAT var meget mere end en fantasi om skolepiger
Med panoramisk solskinspop og countryfeeling indfandt CMAT sig som en stjernedrys af charme og melankoli i Valbyparken. Med referencer til alt fra Dolly Parton til Katy Perry formåede hun elegant at bygge bro mellem tradition og nutid, og hendes performance vidnede om både scenetilstedeværelse og musikalsk personlighed. Hendes sange - både skarpe, rørende og vittige - blev leveret med selvironi og melodisk storhed, der føltes som soundtracket til en solfilmesk drøm.
Elias Rønnenfelt: Rock med glød og cowboyhjertet i front
"Det er jo ham der fra Ice Age", sagde én blandt publikum til en anden. Ja det er dét! Og han spiller med sit solo-projekt! Elias Rønnenfelt indtog scenen med støvet charme og et blik rettet mod horisonten. Hans solokoncert balancerede hårdtslående countryrock med en underliggende sårbarhed, hvor både stemme og tekster trængte igennem larmen. Med sange som “Dooms...” og “Worm Growing a Spine” beviste han, at han mestrer både det intime og det eksplosive. En koncert der emmede af ægte nerve, denim og dybfølt melankoli - som et gammelt roadtrip-bånd, man bliver ved med at vende tilbage til.
00’er-nostalgi og feel-good-pop midt i festivalens kaos
Natasha Bedingfield leverede fredag på Syd For Solen en nostalgisk popfest, hvor publikum fik både uforglemmelige hits som These Words og Unwritten samt et par overraskende covers. Med sin varme udstråling og energiske tilstedeværelse skabte hun en rendyrket feel-good-stemning, der stod i godt modspil til festivalens fyldte musikprogram og de øvrige acts’ stil. Resultatet var et charmerende, men lidt malplaceret popindslag midt i en ellers broget festivaldag.
Energisk heartland-rock med folkelig charme – med et kantet politisk moment
Sam Fender leverede fredag på Syd For Solen en koncert fyldt med guitarkraft, saxofonsoloer og ørehængere som People Watching og Seventeen Going Under. Med sin uprætentiøse charme og smittende energi skabte han et varmt fællesskab foran scenen, der passede perfekt til hans heartland-rock. Afslutningen fik dog en uventet drejning, da Greta Thunberg og en gruppe aktivister kom på scenen under Hypersonic Missiles. Gestussen gav koncerten et kantet politisk moment, som stod i skarp kontrast til den ellers medgørlige og festlige stemning.
Intim indie-pop under festivalhimlen – med nerve og nærvær
Selina Gin erobrede den gode festivalstemningen via sin underspillede, men stærkt nærværende optræden. Med en vokal, der både brænder og beroliger, skabte hun - trods det våde vejr - en intim og elektrificeret atmosfære, hvor publikum blev suget ind i hendes melankolske kredsløb. Numre som Default Setting og Good Cry lyste igennem med 70'er-fuzz og sårbar popmagi, mens Multiple Reasons gav et langt dristigere kick med sine synth- og disco-lignende spejlinger. En stærk oplevelse, hvor naturlige elementer og lydunivers smeltede sammen til noget dramatiske, gribende og uforglemmeligt.
Stemningen på Syd For Solen var en blanding af sommeridyl og små kaotiske øjeblikke. Overordnet set var vejret rigtig godt og folk bevægede sig mellem scenerne med kolde drikke i hånden, tæpper under armen og forventningsfulde blikke. Der var plads til både højlydte fællessangsmomenter foran de store acts og mere intime øjeblikke ved de mindre scener, hvor man kunne fordybe sig i nye kunstnere. Maden duftede af alt fra street food til friskgrillet fisk, og lyden af musik blandede sig konstant med klirrende glas og summende samtaler. Selvom programmet var varieret til det punkt, at nogle oplevede det som ujævnt, bar festivalpladsen en varm og inkluderende energi, hvor man kunne gå fra popnostalgi til politiske statements til dans under åben himmel på få timer.
Vi ved ikke helt endnu, hvordan vi her på redaktionen har det med dette års festivalsæson mærkbare indtog af politiske statements fra scenekanten...
Vi ved ikke helt endnu, hvordan vi her på redaktionen har det med dette års festivalsæson mærkbare indtog af politiske statements fra scenekanten...
Fra nostalgisk synthpop til fællesskab og fest — Turboweekend kickstartede Syd For Solens fredag
Turboweekend viderebragt succesen fra årets come-back-koncerter da de fredag spillede på “Over Havet”-scenen på Syd For Solen med et sæt, der blandede nostalgiske hits med friskt nyt materiale. Publikum blev mødt af dansable synthbeats, pulserende rytmer og et varmt nærvær, da bandet lagde ud med Good Morning, It’s Tomorrow og fortsatte med klassikere som Disco to Disco og Into You. Midt i festen skabte de plads til mere følsomme øjeblikke med Neverending og Trouble Is, inden de rundede af med Night Shift, som forenede publikum i fællessang og jubel. Turboweekend leverede en opløftende koncert, der både hyldede fortiden og pegede fremad - et perfekt afsæt for resten af festivalens musikprogram.
Rå energi og kompromisløs attituder – Sleaford Mods dominerede
Sleaford Mods leverede fredag en konfrontatorisk og elektrificerende optræden på Syd For Solens hovedscene, der fik hele pladsen til at vibrere af punket urban energi. Med Jason Williamson’s karakteristiske, skarpe vokal og Andrew Fearn’s minimalistiske beats blev publikum trukket ind i en rå fortælling om livets skyggesider, samfundskritik og hverdagskampsglæde. Sætlisten var spækket med både nye numre og velkendte hits som B.H.S., Jobseeker og T.C.R., som satte gang i fællessangen og intensiteten. Koncerten balancerede skarpt mellem aggressivitet og humor, hvilket skabte en intens, nærværende stemning, hvor publikum både kunne råbe med og grine med. Sleaford Mods viste endnu engang, hvordan minimalisme kan være knivskarp, og hvordan punkens essens stadig lever i en moderne, digital tidsalder. En kraftfuld og uforglemmelig oplevelse, der satte sit tydelige præg på festivalen.
Mørk rockmagi og kompromisløs power – Queens of the Stone Age tryllebandt Syd For Solen
Queens of the Stone Age indtog lørdag Syd For Solens hovedscene med en intens og hypnotisk koncert, hvor bandets karakteristiske mørke rock blendede tunge riffs med stemningsfulde melodier. Fra de første takter af klassikere som No One Knows og Go With the Flow til nyere numre viste bandet deres evne til at kombinere rå power og raffineret musikalitet. Josh Homme og co. leverede et energisk show med en tight rytmesektion og nærværende guitararbejde, som havde publikum fuldt fanget gennem hele sætlisten. Den mørke, næsten næsten apokalyptiske stemning blev kun forstærket af et minimalistisk, men effektfuldt lysdesign, der løftede koncertoplevelsen til et helt nyt niveau. Queens of the Stone Age beviste endnu en gang, hvorfor de hører til blandt de mest respekterede rockbands i verden, og efterlod festivalgængerne med en følelse af at have været vidne til noget helt særligt.
Det var tydeligt at mærke. Publikum vil Syd For Solen, og Syd For Solen vil dem. Det er en festival der er kommet for at blive, og som har lært af børnesygdommene fra den spæde start. Vi glæder os til at komme igen næste gang!