ANMELDELSE: Elias Rønnenfelt åbnede Perlerækken med nærvær og nerve på Underværket
RANDERS – UNDERVÆRKET, FREDAG: Det blev en aften, hvor stillheden fik lov at tale, og hvor ordene bar vægt. Elias Rønnenfelt indviede Underværkets og Turbinens nye koncertrække Perlerækken 2025 med en intens og hudløs optræden, der efterlod publikum både opslugt og bevæget.
En stemme der kræver opmærksomhed
Elias Rønnenfelt går ikke på scenen for at underholde – han går derop for at dele. Fra første strofe stod det klart, at det ikke ville blive en aften med store armbevægelser, men en koncert båret af det nære, det mørke og det ærlige.
Med sin karakteristiske vokal – en ru, næsten tungsindig stemme, der bevæger sig i grænselandet mellem rock, spoken word og dansk melankoli – greb han salen og gav slip. Der var stille i rummet, men det var ikke en tom stilhed – det var koncentreret, næsten hellig.
Poetisk, præcist og på kanten
Rønnenfelt bevæger sig i et tekstunivers, der både er kryptisk og råt. Det føles, som om han skriver direkte fra det sted i kroppen, hvor man gemmer de ting, man ikke altid tør sige højt. Numre som “Ene og Alene” og “Asfalt og Salt” blev leveret med minimal instrumentering og maksimal effekt.
Bandet – diskret men præcist – lagde et tæppe af stemninger under vokalen, hvor især de små detaljer i guitar og keys var med til at løfte helhedsoplevelsen uden at trække fokus.
Et publikum, der lyttede med hjertet
Underværket var fyldt, men ikke overfyldt. Rummet havde plads nok til eftertanke – og det var der brug for. Der blev ikke snakket, ikke hvisket. Publikum var opslugt. Flere sad med lukkede øjne, andre stirrede stift frem for sig, som om ordene skulle landes i kroppen, før de kunne forstås.
Det var ikke en koncert, hvor man går derfra og nynner med. Det var en koncert, hvor man går derfra og tænker videre.
Perlerækken begynder med dybde
At Underværket og Turbinen vælger at åbne deres nye koncertsatsning Perlerækken med netop Elias Rønnenfelt, sender et klart signal: Her er fokus på kunstnere med noget på hjerte. Ikke nødvendigvis dem, der larmer mest – men dem, der mærkes mest.
Det føltes rigtigt. Som et grundlag, der lover både kvalitet og kuratering med omtanke. Hvis niveauet holdes her, kan Perlerækken hurtigt blive noget ganske særligt i det midtjyske musiklandskab.
Konklusion
Elias Rønnenfelt åbnede Perlerækken med en koncert, der var mere følelse end form, mere stilhed end støj – og netop derfor så stærk. En aften hvor poesien fik lov at fylde, og hvor publikum blev mindet om, hvor stærkt musik kan ramme, når det ikke forsøger at imponere – men i stedet forbinder.
